20231201 Julefrokost



Nr. 4 Julefrokost


Fredag den 1. december 2023 kl.13.00


Obs: bemærk adressen.
Julearrangementet finder sted i Frihedens Idrætscenter, Teatersalen, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre.


Der dækkes op ved 10-mands borde.

Vi vil igen forsøge at sætte jer sammen efter ønske. Kravet hertil er, at de der vil sidde sammen, skal indsende en liste i god tid med alle navnene i deres bord-gruppe.

Der er inkluderet fri bar.

Arrangementet slutter kl. 17.00



Referat:

Der var der 99 tilmeldte til årets julefrokost. Der var nogle afbud pga. sygdom, men desværre var der også nogle, som udeblev. Vi endte med at være 89.

Vi havde et par dejlige musikere i år. Vi fik et bredt repertoire af både populære melodier og julemelodier mens vi spiste. 

Sildene stod på bordene og derefter kom de lune fiskefileter og den røgede ål rundt. Resten af menuen blev anrettet på buffeten. Den traditionelle ris à la mande kom med en skål til hver af bordene, sammen med kaffe og småkager. De heldige der fik mandlen, fik en dejlig æske chokolader fra Peter Beier.

Efter al den mad blev der spillet op til dans. Det kneb lidt med at få nogen på gulvet, der skulle jo også snakkes. Pludselig var der et par herrer (der havde ladet de syge koner blive hjemme), som indtog dansegulvet, herefter kom der også gang i fælles dansen.

Vi havde en fornøjelig julefrokost.