m
 

 

Besøg på Frederiksborg Slot og i Barokhaven i Hillerød

Tirsdag den 10. juni 1997 kl. 10.00.

Vi starter kl. 10.00 med en rundvisning på Frederiksborg Slot og i Barokhaven. Derefter sejler vi en tur på Slotssøen, og vi ser herfra Slottet under en lidt anden vinkel.

Besøget sluttes af med fællesspisning på Hennesey's, som ligger helt ned til søen.

Deltagerpris:
100 kr. for medlemmer, 120 kr. for gæster, ekskl. drikkevarer
(25 kr. for alle, som ikke ønsker at deltage i fællesspisning).

Tilmelding bedes foretaget senest den 27. maj.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Den 10. juni var vi på Frederiksborg Slot. Vi var 75 deltagere, det var mange, så vi delte os i tre hold.
Mit hold fik en dame, en meget livlig og spændende dame, som fortalte mange sjove historier, samtidig med hun viste viste slottet frem,
et slot så flot og smukt med så mange dyre ting i guld, sølv og marmor også ting i elfenben.
Efter det spændende slot gik vi i Barokhaven, en smuk og anderledes have. Vi nød rigtigt at gå omkring, det var et dejligt vejr, sol fra en skyfri himmel.
Vi skulle have sejlet en tur på slotssøen, men det blev aflyst.
Efter alt det spændende med slottet og barokhaven, var vi ved at være godt trætte og sultne. Kl. et skulle vi mødes på Slotsherrens Kro,
vejret var stadig godt, så vi startede med en kold øl i haven foran kroen.
Derefter gik vi ind i et meget smukt lokale, hvor der var dækket op med hvide duge og flotte borddekorationer.
Klubben gav os drikkevarerne til maden. Vi fik kartoffelmos og en dejlig gryderet og der var nok, så ingen af os gik sultne fra bords.
Så gik turen igen til København efter mange timers oplevelser.
Igen en god dag.