Til program
Til turplan

 

Sviptur til Norge.

tirsdag den 8. - torsdag den 10. maj 2001.

Med Afgang med DFDS's Oslo-båd tirsdag kl. 17.00 og hjemkomst torsdag omkring kl. 9 påtænkes der arrangeret en tur-/retur-rejse til Norge,
hvor der bydes på hyggeligt samvær, god mad og herlig underholdning under selve sejlturen.
Der mødes ved båden 1 time før afgang.

Ved ankomsten til Oslo venter der en bus, som vil tage deltagerne med på en heldagsudflugt i det smukke landskab omkring den norske hovedstad.
Vi kommer bl.a. til at besøge Hadeland Glasværk med Nordens største glasmuseum og et galleri, hvor nogle af verdens bedste glaskunstnere udstiller deres arbejder.
Inden vi returnerer til båden, skal vi besøge Dronningens udsigt, hvor vi håber på godt vejr, så vi kan nyde både den smukke Tyrifjord og sneklædte tinder i fjeldområdet.

Under sejlturene ud og hjem indlogeres deltagerne i 2-sengs-kahytter, som alle er med bad og toilet.
På turen til Oslo serveres om aftenen dagens 2 retters senior-menu med 1 glas vin eller 1 øl, på turen hjem serveres om aftenen stort koldt bord med 1 glas vin eller 1 øl, og derudover serveres der morgenbuffet begge veje.

Efter tilmeldingsfristens udløb udsendes der til turens deltagere 1 giroindbetalingskort pr. person til seneste betaling den 16. marts 2001.

Deltagerpris: 900 kr. for alle
(max. deltagerantal: 44).

Tilmelding bedes foretaget senest den 15. februar.

 

Referat:
Der foreligger ingen referat eller beskrivelser af denne tur, men der er fotos fra turen.