Til program
Til turplan

 

Besøg i Nationalmuseets Klunkehjem

onsdag den 9. og onsdag den 16. januar 2002.

Nationalmuseets Klunkehjem ligger på 2. sal i en ejendom i Frederiksholms Kanal, kun få minutters gang fra Nationalmuseet, og kan kun besøges efter særlig aftale og i hold på højst 15 personer.
Lejligheden består af 16 rum og blev taget i brug i 1890 af en velhavende grossererfamilie.
Familiens 2 ugifte døtre blev boende i lejligheden til deres død i 1963 og værnede med stor pietet om forældrenes hjem. Derfor står lejligheden i dag stort set som i 1890.

Hvert medlem kan tilmelde sig én af følgende 6 rundvisninger:

Den 9. jan.: Kl. 10.30 _____ Kl. 11.30 _____ Kl. 13.00 _____
Den 16. jan.: Kl. 10.30 _____ Kl. 11.30 _____ Kl. 13.00 _____

Valget kan markeres med kryds ovenfor, og valgt dato og klokkeslet bedes tillige med deltagerantal (max. 2 pr. tilmelding) overført til den foreliggende tilmeldingskupon inden indsendelsen.

Deltagerne skal møde i Nationalmuseets forhal, Ny Vestergade 10, 15 minutter før rundvisningen, som vil vare ca. 45 minutter.
Der er gratis adgang til Nationalmuseets øvrige samlinger mellem kl. 10 og kl. 17.

Deltagerpris:
20 kr. for alle (max deltagerantal: 6 x 15 = 90).

Tilmelding bedes foretaget senest den 20. december.