m

 

Næstved Museum

Onsdag d. 13-03-2013 Kl. 08.30 fra Sjælør station

Turoplægget var:
Fra Sjælør station køres til Næstved Historiske Museum. Her har vi guidet rundvisning om formiddagen skiftevis på det historiske og det keramiske museum. Derefter fortsættes ad Margueriteruten til Præstø, hvor vi skal nyde en 2-retters menu på Præstø Fjordkro. Forventet hjemkomst ca. kl. 17.
Max antal: 49

Referat:
50 personer var tilmeldt turen. Vi startede fra Sjælør Station kl. 8.30 med bussen til Næstved. Da vi ankom, blev vi delt i 2 hold. Det ene hold startede med rundvisning i Boderne med guide, som fortalte om Kähler keramik og Holmegårds glas. Der var en stor udstilling af keramik og glas.
Det andet hold startede i Helligåndshuset, hvor en guide fortalte spændende historier om, hvordan huset var blevet brugt som hospital for fattige folk,
samt et sted hvor der blev afleveret børn født udenfor ægteskab. Huset rummede også et lokalmuseum med fund fra omegnen samt bødlens historie. Da begge hold havde været begge steder, kørte vi videre ad Margueriteruten til Fjordkroen i Præstø.
Her fik vi dejlig mad (kalvesteg stegt som vildt med alt tilbehør) og pandekager med is og frisk frugt, derefter kaffe.
Kl. 16 kørte vi tilbage mod Sjælør Station.
Igen en rigtig god tur.