Til program
Til turplan

 

Nr.5. ”Sportsdag”, bowling og hygge

Søndag d. 18-01-2015 kl. 10.30

I Want2Bowl, Taastrupgårdsvej 8-10, 2630 Taastrup. Hallen åbner først kl. 10.30.

Der er 5-10 min gang fra Taastrup S-station (linie B) til hallen. Buslinierne 117 og 118 mellem Taastrup St. og Høje-Taastrup St. har stop ved hallen (overfor Taastrup Teater).

Vi har to timers bowling kl. 11-13, herefter stor frokostbuffet inkl. en genstand samt kaffe. Under spillet serveres en forfriskning (øl, vand eller kaffe/te).

Der er nogle præmier på højkant. Vi skal dyste i disciplinen 5-mands hold.
Vi vil forsøge at sætte holdene så jævnbyrdige som muligt, derfor skal du på tilmeldingen krydse af, om du er nybegynder eller øvet.
Du har også mulighed for at deltage uden at skulle spille. Et heppekor er velkomment.
Arrangementet slutter kl. 17.

Referat:
Der var 52 ialt, der havde tilmeldt sig denne sportsdag i form af en bowlingdyst. På tilmeldingskuponen skulle der krydses af, om man var øvet eller nybegynder eller om man kun ønskede at deltage i spisningen.
Der var 6, der kun havde tilmeldt sig spisningen, det passede fortrinligt, så spillerne kunne fordeles på 12 hold med 4 på hvert hold. Vi havde lavet holdene, så der så vidt muligt kom en øvet samt en herre på hvert hold, så holdene var ”lige stærke”.
Da dagen kom, var der desværre 10, der ikke dukkede op, det gav lidt problemer med at få ændret holdopstillingen.
Under spillet blev der serveret en forfriskning.
Der blev spillet med ”rød kegle”, når den kom i front, var der en ekstra lille præmie, hvis man væltede alle 10 kegler i første forsøg. Sprechstallmeister under spillet var Bjarne Christoffersen, der vist var lidt rundhåndet med småpræmierne.
Efter to timer var spillet overstået og vi gik op i bowlinghallens restaurant til en dejlig frokostbuffet. Her fik vi udløst spændingen for holdspillet.
Der var guld-, sølv- og bronzemedaljer til de tre hold, der havde fået de højeste seriegennemsnit. Herudover var der en bowlingstatuette til den spiller, der fik den højeste serie samt en til den spiller, der opnåede det laveste resultat.
Der var flere af vores arbejdsramte medlemmer, der deltog i dette søndagsarrangement.
Vi havde en munter og fornøjelig dag.