Til turplan

 

Nr.5. Køge og Stevns

Tirsdag d. 20. juni 2017 kl. 10.00

Afgang fra Sjælør Station kl. 10.00. Mødetid senest kl. 09.45
NYT: Det er muligt at møde direkte ved Kjøge Miniby, mødetid her er senest kl. 10.45.

Dagens sightseeing er atter med Dania Turist. Vi kører først til Kjøge Miniby, entréen er inkluderet. Her får vi en guidet omvisning, den starter kl. 11.
Derefter går turen langs vandet ud på Stevns frem til Restaurant Højeruplund, her spiser vi middag.
Bagefter er der mulighed for en lille tur på Klinten, i kirken eller det lokale museum. Vi slutter med eftermiddagskaffen på Højeruplund.

Forventet hjemkomst ca. kl. 17.

Sidste tilmelding:
11-05-2017
 
Max antal:
100
 
Pris for medlemmer:
275 kr.
 
Pris for gæster: (max 1)
480 kr.
 

Nyttige links til turen:

Kjøge Mini By http://koegeminiby.dk  
Stevns Klint https://stevns.dk/oplev-stevns  
Omkring Højeruplund http://www.stevnsklint.dk  

 

Referat:
Vi startede fra Sjælør Station kl. 10.00 med Dania Turist. Vi var lige omkring 60 forventningsfulde til turen.
Et par stykker var kommet op i forkert bus og måtte tage en taxa til Kjøge Miniby. Der var mange busser den morgen. HK skulle også have medlemstur.
Kl. 11 blev vi delt i hold og guidet rundt. Først i værkstederne, hvor de frivillige bygger husene i forholdet 1:10.
Bagefter rundt i minibyen, hvor der er ca. 532 bygninger (dec. 2016) Man ønsker at komme op på omkring 1000 bygninger.
Husene er tro kopi af de huse, der lå i Køge By fra årene omkring 1865. Mange af husene kan stadig ses og genkendes.
Alt materiale er hjemmelavet. Der findes også modelskibe i havnen fra den tid. Nogle bygninger og modelskib er brugt til filmoptagelser. Bl.a. er der fra Matador Agnes hus med cykel i gården.
Fra kirken kan man høre orgelmusik. Vi så nogle af de frivillige inde og ude. Husene skal jo også vedligeholdes.
Herefter gik turen til Stevns, hvor vi spiste 2 retter mad, flæskesteg og citronfromage, begge dele rigtig gode og 1 genstand på Traktørstedet Højeruplund.
Bagefter var det frit at gå en tur i det skønne område og bl.a. se ud over Klinten, Den gl. kirke, hvor noget af bygningen er skredet i vandet og nye kirke, Mindelunden og Fiskerhuset.
Vejret var med os, så vi kunne ved 15-tiden nyde kaffen og wienerbrød i traktørstedets store udeareal.
Kl. 16 var det slut og vi kørte mod Sjælør.