19960618



Havnerundfart fra Nyhavn


Tirsdag den 18. juni 1996 kl. 10.15.


Vi mødes ved Mindeankeret ved Nyhavn og tager den store tur med guide gennem havnen og kanalerne.
På turen kommer vi til at passere Holmen, Den lille Havfrue, Skt. Albans Kirke, Langebro, Amalienborg Slot, Christianshavn, Vor Frelsers Kirke,
Langebro, Nationalmuseet, Gammel Strand, Christiansborg Slot, Holmens Kirke og Børsen.

Deltagerpris: 30 kr. for medlemmer og 40 kr. for gæster.

Vi prøver at finde et sted med rimelige priser (50 - 60 kr.), hvor vi kan gå hen for at få lidt at spise efter rundfarten.

Tilmelding bedes foretaget senest den 4. juni.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
På havnerundfart i regnvejr så det var paraplyernes dag. Men os fra Giro's Seniorklub er ikke så let at slå ud, så vi tog det med godt humør. Vi havde en god guide, så vi fik det hele med.
Derefter gik vi op gennem Strøget, hvor vi kiggede butikker. Så fortsatte turen til Krystalgade 9, hvor vi skulle spise. Vi skulle til Kartoffelkælderen, et meget gammelt hus ca. 200 år.
Der var dækket til os på 1. sal. Vi fik rejecocktail, wienerschnitzel og is.
Igen en god dag