Bustur ud i det blå.
Søndag den 8. september 2002 kl. 9.30.
Vi mødes ved Sjælør Station og kører til Køge, hvor vi vil besøge Minibyen.
Vi bliver med guide vist rundt i Minibyen med sine gamle huse og gader. Køge Miniby er den eneste af sin art på Sjælland.
Derefter fortsætter vi til Haslev, hvor vi besøger det blå marked m.m.
Turen er inklusiv mad og kaffe.
Deltagerpris: 125 kr. for medlemmer og 225 kr. for gæster.
Vi er tilbage på Sjælør Station ca. kl. 18.00. (max 68 personer.)
Tilmelding bedes foretaget senest den 18. august 2002.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret beskrivelse af arrangementet. Iflg. regnskabet deltog 56 på turen.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Bustur ud i blå med sol hele dagen. Vi besøgte Minibyen i Køge. Frivillige har arbejdet hårdt med at bygge alle de gamle huse i tro kopi.
Så kørte vi til Haslev til det store loppemarked, hvor vi startede med at få noget at spise, dejlig flæskesteg med kartofler og rødkål.
Derefter gik ind i Det Blå Marked, der var alt, så det var godt at have den store pung med. Da vi så havde gået rundt et par timer, gik turen videre til en gammel købmandsgård med butik med gamle ting, og så fik vi kaffe med æblekage.
Endnu en god dag.