Besøg på Nationalbankens Museum Havnegade 5.
Tirsdag den 10. november og onsdag den 11. november kl. 12.00
Vi mødes på Kgs. Nytorv ved nedgangen til Metroen kl.12.00
Vi starter med at spise, efter en lille gåtur skal vi på rundvisning i Danmarks Nationalbank. Det er bankens pensionister, som vil være guider.
Man skal have kørekort eller pas med. Kun i undtagelsestilfælde kan sygesikringsbevis accepteres som legitimation.
Maks. antal 40 pr. gang og fortrinsvis medlemmer.
Referat fra beretningen:
På grund af det begrænsede antal, var arrangementet fordelt på to dage. Vi mødtes ved Magasin og gik til D'Angleterre, hvor vi fik en dejlig middag. Derefter gik turen til Nationalbanken, hvor 2 guider viste os rundt, guiderne var fra Nationalbankens pensionister. Som souvenir fik vi alle (de der ville) en lille pose med makulerede pengesedler, der er ingen fare for, at vi kan samle det og lave falske sedler.
Der deltog ialt 80 på de to dage.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi mødes på Kongens Nytorv og så gik vi ind på det meget fine hotel. Det er lige så flot indenfor som udenfor. Jeg havde ikke regnet med, at jeg nogen sinde skulle komme til at spise sådan et fint sted. Vi fik kalvesteg med kartofler og grøntsager, rød- og hvidvin, og det var en rigtig god betjening og tjenerne fortalte, hvad vi fik at spise, og så fik vi en dessert, som bestod af en chokoladekage og 1 kugle kirsebæris, på kagen en sukkerdekoration formet som en sommerfugl, derefter kaffe med lækre chokolader. Meget ros til arrangørerene.
Derefter gik vi til Nationalbanks museum, hvor de fortalte om pengene gennem tiden. Det var en god dag med mange oplevelser. Vi så en guldbarre og mærkede på den. Tak for en god dag.
En hel pose penge, sikken en gave.