Tur til Söderåsens nationalpark ved Röstånga, Skåne
Onsdag den 13. juni 2012 Kl. 09.00 fra Sjælør Station
Vi kører til Söderåsens Nationalpark, der er et 1625 hektar stort skov og klippelandskab i den østlige del af Söderåsen, her vil vi få et par timer til at nyde naturen i det store område.
Det giver forhåbentlig en god appetit til det store "Smörgåsbord" som vi skal nyde på Röstånga Gästgivaregård.
På hjemvejen holdes eftermiddagspause i Lund, hvor der er tid til en lille slentretur i den gamle by.
Vi forventer at være hjemme ca. kl. 17.
Max antal: 90
Referat:
Vi forlod Sjælør Station kl. 9. Vi var 2 busser afsted med 76 deltagere. Vejret var med os, selvom vi fik en lille byge, da vi gik rundt i nationalparken.
Vi fik efterfølgende en meget stor frokostbuffet, der var alt, hvad hjertet kunne begære. Efter at have spist et par timer gik turen hjemad igen.
Vi gjorde holdt i Lund, hvor vi havde mulighed for at se domkirken.
Det var en rigtig hyggelig tur.