20201117

 


Biografdag


Tirsdag den 17. november 2020  kl. 10.00


I Valby Kino, Gammel Jernbanevej 36-40, 2500 Valby.
Der er 5-10 min gang fra Valby S-station.


Vi mødes atter i Valby Bio. Der er formiddagskaffe og kage, når vi ankommer kl. 10.00

Filmen starter kl. 10.30. Vi vil prøve om vi kan få filmen ”Emma”, som vi måtte aflyse grundet corona nedlukningen. Lykkes det ikke, vil vi senere meddele på hjemmesiden, hvilken film det bliver.

Efter filmen går vi ud for at spise frokost. Spisestedet har vi endnu ikke valgt, det vil vi også senere annoncere på hjemmesiden.

Valget af film og spisested kan vi sende til de af jer, vi har mailadresser på.


Ved overtegning prioriteres medlemmer først


 

Referat:

I første omgang skulle vi have været i biografen d.17 marts 2020. Men p.g.a. Corona og efterfølgende restriktioner, blev biografdagen udskudt til 17 november.
Der var 21 personer tilmeldt.
Vi mødtes kl 9.30 i Valby Bio, og fulgte biografens bestemmelser og regler, om brug af m
undbind og afstand i lokalerne.
Vi startede med brød og kaffe, og så derefter filmen Emma.

Herefter skulle vi spise frokost i Hotel Fy og Bi.

Vi havde på forhånd delt os op i 3 hold, da man på dette tidspunkt kun måtte være selskaber på højst 10 personer.
Vi ankom med en halv times interval til restauranten, og placerede os ved 3 borde. De var reserveret på forhånd i tre forskellige navne (så vi ikke var "for mange").
Her fik vi en dejlig frokost og derefter kaffe. Der var en hyggelig stemning, tid til en god snak, og det blev en god afslutning på en kold vinterdag.

Arrangementet sluttede kl.16