2022-03-31 Tøjparty



Nr.2. Tøjparty

 

Torsdag den 31. marts 2022  kl. 11.00

 

I Kostalden på Rødovregaard, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.


Dørene åbner først kl. 10.45.

 

Buslinje 132 har stop Elvergårdsvej / Rødovrevej, buslinje 848 har stop ved Kirksvinget, buslinje 9A har stop Gunnekær / Rødovrevej.

 

Tøj Lotte kommer på besøg, med den nye forårskollektion. Ligesom sidst er der både dame- og herretøj i kollektionen. Vi præsenterer noget af tøjet ved en lille mannequinopvisning. Efter opvisningen kan man bese hele udvalget og der vil være rig mulighed for at købe sig en ny garderobe.

Undervejs vil der blive serveret frokost, en øl eller vand, samt eftermiddagskaffe.

Desuden kan der købes øl eller vand til rimelige priser.

Arrangementet forventes afsluttet ca. kl. 15.30.



Referat

Vi var 26  medlemmer til Tøjparty.

Vi startede med mannequin opvisning, hvor vi var inde og fremvise 4 sæt tøj hver. Mannequinerne var Yvonne, Vivi og Winnie.

Der var alt fra tasker, bluser, jakker, trøjer, bukser i alle længder, og ikke mindst sommerkjoler.

Bagefter var de fremmødte inde og se, røre og prøve. Derefter blev der købt nyt tøj.

Undervejs fik vi tid til frokost, og efterfølgende kaffe og kringle.