2022-04-26 Gen-fors



Nr. 3. Ordinær Generalforsamling

 

Tirsdag den 26. april 2022  kl. 14.00

 

Ordinær generalforsamling afholdes i selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26.

 

HUSK, har du forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal de være bestyrelsen i hænde senest 12. april 2022.

Efter generalforsamlingen vil der som sædvanlig være lejlighed til selskabeligt samvær, hvor klubben byder på kaffe og brød.



Referat:

Der var tilmeldt 26 til arrangementet, men der var kun 25, der mødte op, så det var en meget lille kreds.

Vi var tilbage Arnold Nielsens Boulevard som vi plejer.

Der var ikke meget at berette om, da de fleste arrangementer var aflyste grundet coronaen, så generalforsamlingen var overstået i løbet af 3 kvarter.

Vi fik en ny suppleant ind og der var yderligere en, der var interesseret i bestyrelsesarbejdet, så hun blev indlemmet som føl.

Der kom god gang i snakken under det efterfølgende kaffebord med lagkage og kringle, så vi sluttede ikke meget tidligere end vi plejer.