2024 arrangementer
Her er listen over vores arrangementer afholdt i 2024.
Ved at klikke på arrangementsnavnet i listen kommer du direkte til det sted på siden, hvor det pågældende arrangement er beskrevet.
Hyggedag med bankospil
Onsdag den 24. januar 2024 kl. 13.00
Hyggedagen afholdes i Frihedens Idrætscenter, Teatersalen, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre.
Vi starter med middag kl.13.00 inkl. drikkevarer.
Derefter spiller vi Banko.
Efter 4. spil får vi eftermiddagskaffe, hvorefter vi spiller de sidste 4 spil.
Vi slutter ca. kl. 17.00
Referat:
Der var 68 tilmeldte, men kun 64 mødte op på dagen.
Da maden først var bestilt til kl. 13.15, nåede vi kun hovedretten og kom først i gang med bankospillet kl. 14.30, her spillede vi 5 spil. Så var der kaffepause, hvor vi så også fik vores dejlige islagkage.
Birgit Elouni tog sig af opråbet i år, og styrede spillet så godt, at vi nåede alle 8 spil til tiden, selv om vi kom i gang ½ time for sent.
Vi afprøvede nye spilleplader i år, hvor der er 6 plader på et ark, og alle tal 1-90 er der men kun én gang. Det syntes de fleste vist om.
I år var der en dobbeltbanko på 2-rækker og en dobbeltbanko på 1-række.
Det var et rigtig godt arrangement.
Se billeder fra deltagerne på den lukkede "Medlemsside", under fanen "Foreningsgalleriet".
Dette var sidegevinsterne til årets bankospil.

Jubilæum 30 år
Lørdag den 24. februar 2024 kl. 13.00
Jubilæumsarrangementet i år finder sted i selskabslokalerne, Lille Friheden 1, 2650 Hvidovre.
Der dækkes op ved 12-mands borde. Vi vil igen forsøge at sætte jer sammen efter ønske. Kravet hertil er, at de der vil sidde sammen, skal indsende en liste i god tid med alle navnene i deres bord-gruppe.
Vi starter med en tre retters menu kl. 13.30. Der vil komme underholdning undervejs. Der er inkluderet fri bar. Arrangementet slutter kl. 20.00.
Referat:
113 var tilmeldt, men kun 106 deltog på dagen.
Der var fri bar fra kl. 12.30 til kl. 20.00. Vi startede med velkomstdrink kl.13.00 samt en lille velkomstsang. Musikeren spillede mens vi gik til bords.
Der stod hvidvin og rødvin på bordene. Forretten hjemmerøget laks på salat med krydderurtedressing blev serveret ca. kl.13.40. Herefter blev sang nr.1 omdelt, som vi sang.
Hovedretten kom ind på fade, der blev sat på bordene (kalvefilet med bagte rodfrugter, ristede svampe, portvinssky og Pommes duchesse), efter maden kom sang nr.2 rundt.
Kl. 16.00-16.50 skulle Stine og Martin underholde, det var festligt og gik så godt, at de fortsatte til kl. 17.15.
Så fik vi islagkage med frugt, senere fik vi kaffe og småkager.
Long drinks baren åbnede og dansegulvet åbnede.
Kl.20 sluttede festen.
Tur til Københavns Bymuseum
Mandag den 11. marts 2024 kl. 10.45
Vi mødes kl.10.45 på Københavns Bymuseum, Stormgade 18, 1555 København V. Vi deles i to hold og har rundvisning med guide kl. 11.00 hhv. kl. 11.15.
Derefter spiser vi frokost kl.13.00 på Kanalcafeen, Frederiksholmskanal 18, 1220 København K. Der serveres en platte med 1 genstand (øl, vand, eller vin).
Vi slutter dagen af med kaffe/ the.
Arrangementet slutter ca. 15.30.
Referat:
Vi var 32 tilmeldte, som alle sammen deltog. Vi blev delt op i 2 hold, hvor vi fik en guide hver. En meget interessant rundvisning, hvor vi både fik fortalt om København men også om selve bygningens historie.
Derefter gik vi til Kanalcafeen, hvor vi fik en rigtig god frokost og kaffe bagefter.
Det var en rigtig dejlig dag med kultur og hygge.
Se billeder fra deltagerne på den lukkede "Medlemsside", under fanen "Foreningsgalleriet".
Ordinær Generalforsamling
Onsdag den 17. april 2024 kl. 14.00
Ordinær Generalforsamling finder sted i Teatersalen, Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre.
Dagsorden er vedlagt. Kom og støt op om foreningen. HUSK fristen hvis du har forslag, der skal behandles på generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen er der tid til selskabeligt samvær, hvor klubben byder på kaffe og brød.
Noter fra dagen:
Der var tilmeldt 33 til kaffebordet, 31 mødte op.
Der var sket en kommunikationsfejl med idrætscenteret, så de kom med kaffen fra starten og ikke som beregnet kl. 15. Det betød, at lagkagen heller ikke var nået at tø ordentlig op. Vi udsatte generalforsamlingen ½-times tid. Efter generalforsamlingen fortsatte vi med kaffe og resten af lagkagerne, der nu var optøede.
Se billede af bestyrelsen og suppleanterne på den lukkede "Medlemsside", under fanen "Foreningsgalleriet".
De, der vi bo sammen, skal skrive det på tilmeldingen. Der er mulighed for at bo 3 på et værelse.
Betalingen kan opdeles i 3 rater:
1. rate skal indbetales samtidig med tilmeldingen 1.000 kr. og senest 1 marts 2024.
2. rate skal indbetales senest 29. marts 2024. 1.500 kr. for medlemmer 1.800 kr. for gæster
3. rate skal indbetales senest 26. april 2024. 1.500 kr. for medlemmer 1.800 kr. for gæster
Tillægget for eneværelse fordeles med halvdelen på rate 2 hhv. rate 3.
Tur til Bornholm, 4 dage
Søndag den 26. til onsdag den 29. maj 2024. Vi skal bo på Strandhotel Balka Søbad, 3730 Neksø
Dag 1 Afrejse
Afgang fra, Vesterbrogade 6, 1620 København V (ved SAS Hotellet.) Mødetid kl. 09.45 afgang kl. 10.00. Opsamling i lufthavnen ved Terminal 3, bus/taxa holdeplads på Kastrup Tværvej D (på Sverrigs siden af terminalen). Mødetid kl. 10.15 afgang kl. 10.30. Efter opsamling kører vi mod Ystad hvor vi tager færgen til Rønne. Der vil være en let frokost ombord. Ankomst kl. 13.50. Kl. 14.00 – 17.00. Vores guide står på havnen og er klar til at give os oplevelser på den sydlige del af Bornholm, bla. Dueodde og det hyggelige fiskerleje i Snogebæk. Derefter indlogering og middag på hotellet.
Dag 2 Efter morgenmad
Kl. 10.00 – 14.00 Nordbornholm med lokalguide. Hvor vi bla. skal se Hammershus, ophold i Gudhjem, samt frokost kl. 12.00 i Gudhjem og derefter går turen til Østerlars Rundkirke. Det er med i rejsens pris. Middag på hotellet
Dag 3 Efter morgenmad.
Ud i det blå.
Dag 4 Hjemrejse, efter morgenmad.
Bagagen kommes i bussen. Kl. 10.00 – 14.00 Lokal guide, turen går til Svaneke gennem Nexø og det lille fiskerleje Årsdale, besøg på Havtornplantagen med rundvisning og smagsprøver. Svaneke er kåret til Danmarks smukkeste købstad. I byen findes mange små arbejdende værksteder. Videre gennem skoven Almindingen, som byder på meget varieret natur. Turen slutter i Rønne med tid på egen hånd. Afgang med færgen kl. 16.30, her vil være let anretning ombord, ankomst Ystad kl. 17.50.
Ankomst til lufthavnen kl. 19.00 og Hovedbanegården kl. 19.30.
HUSK PAS
Der er inkluderet 11 timers guidet rundvisning. 3 X morgenmad 1 X frokost 3 X middag. Samt let anretning på færgen ud og hjem. Drikkevarer er for egen regning.
Referat:
Der deltog 22 på turen
Søndag den 26. maj.
Efter endt opsamling, kørte vi mod Ystad, hvor vi sejlede til Rønne. Her stiger vores guide på, guiden har ændret lidt i planen. Vi starter med en kort tur gennem Rønne som blev bombet i 1945, efter krigen fik Bornholm foræret 300 huse fra Sverige. Vi så Klippeløkkens stenbrud, og kørte forbi Sct. Knuds Kirke. Rønne har 14.000 indbyggere. Så kørte vi til Årsballe og var inde og se Østerlars Rundkirke, som er fra omkring år 1150. Videre gennem Østermarie, her er mange veje opkaldt efter kendte, som Prinsgemalens Jagtvej, Jesper Kleins Banegårdsplads og Svend Asmussens Sving. Vi kører gennem Pedersker, hvor vi ser nogle små huse, dette er servicehuse bl.a. for cykellister. Der findes 22 stk. af dem rundt på Bornholm. Vi kører videre til Snogebæk hvor vi gør holdt ved en chokoladebutik.
Mandag den 27. maj.
Turen gik gennem Nexø, videre til Hammershus, her fik vi tid på egen hånd til at udforske den gamle bygning. Hammershus blev bygget omkring år 1250, i år 1658 erklærede Bornholm Sverige krig, Bornholm har været svensk, i år 1660 betalte Bornholmerne 5 tønder guld, hvorefter de blev dansk igen.
Vi spiste frokost i Gudhjem på restaurant 3760. Vi fortsatte videre til Kræmmerhuset hvor der er 8000 kvadratmeter have. Den var virkeligt smuk, der var mulighed for at købe kaffe, kage og is, samt nipsting.
Tirsdag den 28. maj.
Vi kørte til Gudhjem for at besøge Baltic Sea Glass. Dette var en oplevelse, da man kunne se, hvordan de arbejder, og vi havde selvfølgelig tid til at handle.
Turen gik videre til Svaneke, her havde vi 3 timer på egen hånd med plads til egen frokost samt at gå på shoppetur rundt i byen. Herefter gik turen hjemad til hotellet.
Onsdag den 29. maj.
Efter morgenmad pakker vi bussen og kører mod havtorns plantagen (Høstet), hvor vi skal høre om hvad de laver. De har 2 hektar beplantet med havtorn, 10% er hanner og resten er hunner. Vi fik smagsprøver på deres havtornsmarmelade, gin, snaps og slushice, det var meget lækkert og med rig mulighed for at handle.
Vi kører videre gennem Hasle. Vi laver et stop uden for Rønne ved Slau`s Stene på Vellensbyvej. I sit aktive liv var Slau landmand, suppleret med forskellige småjob, men da han i 1988 på grund af sygdom fik tilkendt førtidspension, fik han pludselig tid til rådighed, og viste nu nogle ”kunstneriske” evner som ingen havde kendt til, og det blev til denne stenpark, hvor man møder både H.C. Andersens eventyr, nordiske guder, de bornholmske underjordiske m.m. Efter hans død er det de omkring liggende beboer der står for vedligeholdelsen af denne stenpark.
Herefter gik turen ind til Rønne, hvor vi blev sat af og havde 2½ time på egen hånd. Hvorefter turen gik videre til havnen, da det var tid til at sejle hjem, Jesper skulle bakke om bord.
Vi havde en rigtig dejlig tur med masser af oplevelser.
Se billeder fra deltagerne på den lukkede "Medlemsside", under fanen "Foreningsgalleriet".
26-05-2024 Vi ankommer til Bornholm og kører på sightseeing fra Rønne over Østerlars og Pedersker til Dueodde og Snogebæk inden vi indlogeres i Balka.
27-05-2024 Vi kører på sightseeing til Hammershus, frokosten indtages i Gudhjem, derfra besøger vi "Kræmmerhuset" med spændende keramik og have.
28-05-2024 I dag er vi uden guide, vores chauffør Jesper kører til det, vi gerne vil se. Vi starter med glaskunst på Baltic Sea Glass, derfra kører vi til Hammer- knuden med Opalsøen og Hammersøen. Vi holder frokost og bliver nogle timer i Svaneke.
29-05-2024 Hjemkørsel i dag. Guiden møder os ved hotellet og vi får den sidste sightseeing til Høstet Havtornplantage ved Aarsdale, dernæst får vi en lille skovtur til "Slaus stene" og omkring Nylars rundkirke inden vi sættes af i Rønne til et par timer på egen hånd, inden vi skal med færgen.
Maribo Domkirke og omegn
Tirsdag den 11. juni 2024 kl. 08.00
Afgang fra Vesterbrogade 6, 1620 København V, kl. 08.00. Mødetid senest kl. 07.45.
Opsamling på Karlslunde Station. Afgang kl. 08.30. Mødetid her kl. 08.15.Se kort over møde-/opsamlingssted på hjemmesiden.
Eventuelt kør selv: Adressen er Klostergade 33, 4930 Maribo. Mødetid her kl. 10.15.
HUSK: Meddel på din tilmelding, hvor du møder!
Turen går til Maribo og omegn. Maribo er berømt for det gamle Benediktiner kloster og klosterkirken (nu domkirke) samt, at det er digterpræsten Kaj Munks hjemstavn.
Vi starter med en guidet rundvisning i domkirken. Derefter spadserer vi til Bangs Have (ca. 500 m.),undervejs passerer vi ruinerne af det gamle kloster. I Bangs Have venter der os en 2-retters menu, der er inkluderet 1 genstand.
Efter spisningen får vi en guide med ombord i bussen. Vi kører på sightseeing i det smukke område rundt om Søndersø, mens guiden fortæller. Der holdes et par stop undervejs og der er mulighed for en lille kort gåtur i skoven. Måske er vi også heldige at se nogle af havørnene, som de er berømte for. Efter rundturen skal vi nyde eftermiddagskaffen på en café på Torvet i Maribo.
Hjemkomst på Vesterbrogade forventes ca. kl. 18.30 og på Karlslunde ca. kl. 18.
Referat:
Der deltog 35, hvilket var tilfredsstillende.
Efter opsamling i København og Karlslunde, kørte vi til Maribo.
Første stop var Maribo Domkirke, hvor vi kl. 10.30, havde 1 times guidet rundvisning.Vi fik gode historier om nonnerne og munkene, som ikke måtte se hinanden, de kom ind af hver deres dør og nonnerne sad oppe og munkene nede. Kirken var en klosterkirke i gamle dage.
Vi kom ind i det allerhelligste og så gamle præstekåber og guldkalken et drikkebæger til altervin. Det var Margrethe d.1´s kalk, som forstersønnen Erik af Pommern skænkede til klosteret. Det var et lueforgyldt sølvbæger, lueforgyldning var en meget giftig proces, som man gerne satte dødsdømte fanger til at udføre.
Ved siden af kirken lå dengang det første Birgittinerkloster i Danmark og det vittigste i senmiddelalderen, i dag er det ruiner.
Derefter gik vi langs søen til Bangs have , hvor vi skulle spise frokost.
Vi fik en dejlig 2 retters menu, røget laks -rygeostecreme-citron gel-urter og brød , derefter kalvefilet med ærter francaise, grønne asparges, glaseret gulerod, Pommes Anna og skysovs. Virkelig dejligt.
Der var lige tid til at besøge Dambos trold nr. 82, Den frie vilje, som lå ved siden af restauranten.
Efter frokost skulle vi på en guidet bustur, rundt om Maribo søerne.
Vi havde en arkæolog med som guide, han kunne fortælle meget om de fund der er gjort i området. Vi gjorde holdt for at se et gammelt forsvarsanlæg fra jernalderen ca. 200 m inde i skoven, der var desværre ret fugtigt og mange myg, så det var ikke den hel store succes.
Derefter var det tid til kaffe og kage hos Vin og Brød på torvet i Maribo. Vi fik dejlig kaffe og jordbærstykker og så var der også nogle der handlede lidt i butikken.
Kl. ca 16.30 gik det hjemad og heldigvis slap vi for regn, kun lidt vind.
Vi var hjemme kl. ca. 18.30 efter en dejlig dag.
Se billeder fra deltagerne på den lukkede "Medlemsside", under fanen "Foreningsgalleriet".
Sejltur Næstved – Karrebæksminde
Tirsdag den 27. august 2024 kl. 08.30.
Dagens program.
Mødetid kl. 08.15. Vesterbrogade 6, 1620 København V (ved SAS Hotellet). Afgang kl. 08.30.
Mødetid kl. 08.45. Karlslunde station, afgang kl. 09.00.
Efter opsamling kører vi til Næstved Havn med ankomst kl. ca. 10.15.
Vi sejler kl. 10.30 via Gavnø over Karrebæks Fjord og med ankomst til bådebroen i Karrebæksminde kl. 12.00. Bussen samler os op ved bådebroen og kører herefter til De Hvide Svaner. Her vil der blive serveret en 2-retters menu. Der vil være 1 øl, vand eller 1 glas vin til maden.
Derefter går turen hjemad, med en overraskelse på vejen.
Forventet hjemkomst på Karlslunde ca. kl. 17.30 og på Vesterbrogade ca. kl. 18.
Referat:
39 tilmeldt, 38 deltog.
Efter endt opsamling kørte vi mod Næstved havn, hvor vi skulle sejle til Karrebæksminde. Bussen holdt og ventede på os, for at køre os til de Hvide Svaner, hvor vi fik en dejlig frokost, og der var tid til at strække ben og gå en lille tur, en halv times tid, inden vi fik kaffe og kage. Herefter var det tid til dagens overraskelse, vi kørte ca. 500 meter i bussen. Her stoppede vi og fik en dejlig is, hvorefter turen gik hjemad, først Karlslunde, dernæst København.
Vi havde en dejlig tur.
Musik og sang
Mandag den 23. september 2024 kl. 12.30.
Vi mødes på Rødovregaard i Loen, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.
Kom og syng med Niels og Villy. Musik fra de gode gamle dage. Bl.a. Karl Herman og jeg, Den knaldrøde gummibåd, Jutlandia og mange flere.
Arrangementet begynder med middag kl. 12.30, som består af god gammeldags oksesteg med tilbehør og øl, vand eller vin. Der er fri bar.
Kl. 13.30 begynder underholdningen med Niels og Villy, (vi får udleveret sanghæfte).
Ca. kl. 15.00 til 15.30 vil der blive serveret kaffe og kringle, og derefter fortsætter musikken til ca. 16.30.
Referat:
51 tilmeldt og 48 deltog.
Vi startede kl. 12.30 med go' gammeldags oksesteg, som smagte fantastisk.
Herefter begyndte vi på vores musik og sang sammen med vores musikere Niels og Villy (Hitfingers). Vi sang blandt andet Den knaldrøde gummibåd og en masse andre gode sange, fra det omdelte sanghæfte.
Kl. 15.00 fik vi kaffe og kringle.
Herefter fortsatte vi med sangene fra hæftet, og nåede igennem dem allesammen, der blev også tid til lidt ønsker.
Alt i alt en rigtig god dag.
Tur til Kolding
Mandag den 21. oktober til den 22. oktober 2024 kl. 09.00.
Mødetid kl. 08.45. Vesterbrogade 6, 1620 København V (ved SAS Hotellet). Afgang kl. 09.00.
Mødetid kl. 09.15. Karlslunde station, afgang kl. 09.30.
Dag 1. Afrejse
Efter opsamling kører vi mod Kryb-i-Ly Kro, hvor der bliver serveret en let frokost kl.12.00 til ca. 13.15, herefter kører vi til Hotel Saxildhus i Kolding. Her vil der blive serveret kaffe og kage kl. 14.00, derefter får i nøglen til jeres værelse.
Kl. 15.15 går vi til Koldinghus, hvor vi skal se ”Kongen af i morgen” med guide, ca. 1 time.
Her kan du blandt de udstillede genstande se bjælken med kælenavnet Maren, som Kongen gravede sig ind under i forbindelse med afslutningen af frømandsud-dannelsen. H.M. Dronning Marys brudekjole og H.M. Kong Frederik 10.s gallauniform fra søværnet. Du kan også se de særlige genstande, som Kongens første skoletaske og hundeslædepisken fra Sirius-ekspeditionen i Grønland.
Kl. 19.00. serveres der middag på Hotellet.
Dag 2. Hjemrejse
Efter morgenmad pakker vi bussen, og derefter går vi til Staldgården på Kolding museum, hvor vi skal ind og se og høre om 2.verdenskrig. Herefter går turen til Hotel Medio, hvor der vil blive serveret en frokost kl.13.00 til 14.30.
Derefter går turen hjemad, med ankomst på Karlslunde station ca. kl. 19 og København ca. kl. 19.30.
Referat:
Der var 30 deltagere på turen.
Dag 1.
Efter opsamling på Karlslunde fortsatte turen mod Kryb I Ly Kro, hvor vi fik flæskeæggekage. Ved ankomsten til Hotel Saxildhus, fik vi kaffe og kage samt vores nøgler. Derefter gik vi til Koldinghus, hvor vi blev delt i 2 hold, med hver vores guide, og fik fortalt om Koldinghus samt om udstillingen Kongen af i morgen. Det var meget spændende. Herefter havde vi fri til kl. 19.00, hvor vi skulle spise middag på hotellet. Derefter fælles hygge. En rigtig god dag.
Dag 2.
Efter morgenmad blev bussen pakket. Der var lidt tid til at gå en tur, og se på byen. Så var det tid til at gå til Staldgården, hvor vi skulle se og høre om 2. verdenskrig. Vi hørte blandt andet også, hvordan afhøringer foregik under anden verdenskrig. Det var meget interessant, men også meget bevægende. Efter dette gik turen til Hotel Medio, hvor vi fik serveret en dejlig frokost. Så gik turen hjemad, med et stop på vejen hvor vi fik kaffe og kage ved bussen.
Vi havde en rigtig god tur, med masser af oplevelser.
Brev udsendt til alle medlemmer 15. nov. 2024
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 29. nov. 2024
Bestyrelsen indkalder herved til en ekstraordinær generalforsamling. Den vil foregå lige forud for julefrokosten den 29. nov. 2024.
Ekstraordinær generalforsamling den 29. nov. 2024 kl. 12.00 finder sted i selskabslokalerne på Lille Friheden 1, 2650 Hvidovre.
Grunden er, at banken lukker interessekontor ordningen den 1. dec. 2024. Det medfører at kontingentet til foreningen ikke længere vil blive trukket automatisk gennem Interessekontoret, som vi p.t. har det anført i vores vedtægter. Derfor skal vedtægterne nødvendigvis ændres, og det kræver en generalforsamlings beslutning.
Mød venligst op til generalforsamlingen og deltag i beslutningerne.
Noter:
Fra den ekstraordinære generalforsamling.
Der deltog 68.
Vi valgte at afholde den lige inden julefrokosten, da vi forventede, at det ville være nemmere for vores medlemmer, at komme en time tidligere, end at skulle afsted en ny dag. På denne måde ville mange af vores medlemmer formentlig deltage og dermed blive orienteret om den fremtidige kontingentbetaling.
Dirigenten kommenterede, at han aldrig før havde set så mange møde op til vores generalforsamlinger.
Den ekstraordinære generalforsamling varede kun 10 min., så der var god tid til at gå i baren og sludre med alle kollegerne inden julefrokosten skulle begynde.
Nr.4. Julefrokost
Fredag den 29. november 2024 kl. 13.00.
Julefrokosten i år finder sted i selskabslokalerne, Lille Friheden 1, 2650 Hvidovre.
Der dækkes op ved 10-mands borde.
Vi vil igen forsøge at sætte jer sammen efter ønske. Kravet hertil er, at de der vil sidde sammen, skal indsende en liste i god tid med alle navnene i deres bord-gruppe.
Der er inkluderet fri bar. Arrangementet slutter kl. 17.00.
Skriv hvem I vil sidde sammen med, og send e-mail til: Vivi Vernegren på formandinden@girosenior.dk
Referat:
Der var tilmeldt 93 medlemmer og 88 deltog.
Vi var kommet i ekstra god tid som følge af generalforsamlingen, baren åbnede kl.12.00.
Kl.13.00 var sild, fiskefilet, og ferskrøget laks kommet rundt på bordene, så vi kunne begynde spisningen, der var snaps til, for de der ønskede. Derefter åbnede buffeten med tarteletter med høns i asparges, gammeldags flæskesteg med hjemmekogt rødkål, æbleflæsk samt svinemørbrad med bløde løg og champignon. De lune retter blev afløst af ostebord og frugtsalat. Senere kom ris a la mande og kirsebærsauce rundt på bordene, med portvin til og efterfølgende kaffe og the. Sædvanen tro var der en mandel i hver skål. Mandelgaverne til de heldige i år var en bøtte med ½ kg blandede chokolader.
Bandet ”Hitfingers” stillede med to mand og leverede dejlig blandet musik, og vi sang lidt med ind i mellem.
Festen sluttede kl. 17.00.
Se billeder fra deltagerne på den lukkede "Medlemsside", under fanen "Foreningsgalleriet".