20251013 gospel



Nr.2.  De Dansk Vestindiske Øer og Grønland - foredrag og gospel

 

Mandag den 13. oktober 2025  kl. 12.00.

 

Vi mødes på Rødovregård i Loen, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.

 

Kom og lyt til foredrag og kendte gospelsange med Steven Hart.

Han har dansk-amerikanske og afrikanske rødder. Det bunder i hans egen baggrund og store interesse for bl.a. gospel og De Dansk Vestindiske Øer samt Grønland, når han fortæller og synger.

 

Vi starter med frokost kl. 12.30, som består af hakkebøf med løg og diverse tilbehør samt 1 genstand (øl, vand eller vin), øvrige drikkevarer er for egen regning.

 

Kl. 13.30 begynder underholdningen med Steven Hart. Ca. kl. 14.30 til 15.00 vil der blive serveret kaffe og kringle og derefter fortsætter musikken til kl. 16.00.



Referat:


30 tilmeldte alle deltog.

Det var nogle store hakkebøffer, der blev serveret ca. 300g, så der var mange, der kun kunne spise ½.

Det var en unik oplevelse med både foredrag og gospel. Steven Hart gav os en indlevelse i historien om De Dansk Vestindiske Øer og i gospelsangen. Vi fik et indblik i Danmarks rolle som kolonimagt i Afrika, Indien og Grønland i en tid, hvor de første store handelsskibe sejlede ud til ukendte områder. Han fortalte bl.a. om trekantssejladsen, plantagerne, slaveoprøret på Sankt Jan, frihedstankerne i Europa og USA, frigivelsen af de slavegjorte afrikanere og om salget af øerne til USA. Til sidst fortalte han om nogle af de store ejendomme, der blev bygget bl.a. i København ved hjælp af penge fra sukkerproduktionen og som stadig eksisterer i dag. Det er bl.a. Det Gule Palæ, Admiral Hotel og Odd Fellow Palæet.

Vi fik også sunget med på de forskellige gospelsange.