1996_arrangementer


 

Besøg på Morskabs-Museet, Frederiksberg Runddel nr. 1


Torsdag den 18. januar 1996 kl. 11.15.


Velkommen til en festlig folkelig og fornøjelig tur rundt om dansk revy.
Via billeder kostumer, rekvisitter og meget andet fortælles om dansk underholdning i næsten 200 år.

Deltagerpris: 10,- kr. for medlemmer og gæster.

Vi prøver at finde et sted med rimelige priser (50 - 60 kr.), hvor vi kan gå hen for at få lidt at spise efter besøget.

Tilmelding bedes foretaget senest den 23. november 1995.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Der deltog ca. 35.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Besøgte morskabsmuseet d. 18/1-96 med masser af gamle revyskuespillere, derefter gik vi på Lindekroen og spiste frokost, et meget hyggeligt sted.




Festaften i Cirkusbygningen ved Axeltorv


Lørdag den 10. februar 1996 kl. 17.00.


Vi mødes i Cirkusbygningen ved Axeltorv til en hyggelig aften med underholdning af de berømte Harzer Rotkehlchen og kunstnere fra DFDS og Europa Linien samt Orø Folkedansere.
I en pause i underholdningen afholdes der en stor konkurrence med masser af præmier.
Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 20.30.


Deltagerpris: 80 kr. for alle.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Der var 34 tilmeldte.




Hyggedag i Selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26


Onsdag den 28. februar 1996 kl. 13.30.


Turen til Arnold Nielsens Boulevard 26 kan klares med buslinierne 10, 22 og 200S.

Vi viser først en gammel Post- og Tele-film, og derefter er der bankospil.
Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 17.

Der vil blive serveret kaffe og lagkage, og øl og vand vil kunne købes til rimelige priser.

Deltagerpris: 40 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster.

Tilmelding bedes foretaget senest den 20. februar.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Deltagerantallet var ca. 45.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi var en tur i selskabslokalerne, det var et godt sted at lave en hyggedag, det kan nok gentages.
Vi så en gammel post og telefilm, så kan man rigtig se, hvor forandret alting er blevet.
Derefter var der bankospil.
Dagen sluttede med kaffe og lagkage og snakken gik livligt. Vi nyder at være sammen.

 



Besøg på Arbejdermuseet i Rømersgade 22


Tirsdag den 19. marts 1996 kl. 10.00.


På Arbejdermuseet, som er oprettet i 1982 og ligger ret nær ved Nørreport station, vil vi blive vist rundt af museets kyndige guider.
Vi skal først have en introduktion til huset og dets historie og skal derefter se museets faste udstillinger om hhv. 1930'erne og 1950'erne.
I den efterfølgende frokostpause kan der på Café & Ølhalle 1892 indtages bøf med løg til 65 kr. pr. kuvert eller 3 stk. smørrebrød til 45 kr. pr. kuvert, hvortil naturligvis kommer betaling for diverse drikkevarer.
Efter frokostpausen skal vi se en video om arbejderbevægelsen i 1900-tallet. Derefter vil der være lejlighed til at gå rundt på museet uden guider indtil kl. 15.

Deltagerpris: 15 kr. for medlemmer og 25 kr. for gæster.

Tilmelding bedes foretaget senest den 5. marts.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Arbejdermuseet ligger ret nær ved Nørreport St. Det blev åbnet i 1982 og viser, hvordan man boede og levede i 1930-erne og 1950-erne.
Vi så en gammel stue, som ikke var blevet forandret i al den tid, de havde boet der. Vi havde guide på, så vi fik meget at vide.
Så var det tid til at spise i Cafe og Ølhalle 1892. Vi kunne vælge mellem hakkebøf med spejlæg eller 3 stk. smørrebrød.
Dagen sluttede med en film fra 1900-tallet.

 



Ordinær generalforsamling

afholdes i GiroBank's kantine i Høje Taastrup tirsdag den 16. april kl. 14.00.


Vedrørende afholdelsen af klubbens ordinære generalforsamling henvises tiI medføIgende indkaldelse. Yderligere indkaldelse tll generalforsamlingen vil ikke blive  udsendt. (Indkaldelsen forefindes ikke her på hjemmesiden).

Selve generalforsamlingen varer formentlig kun mellem 1/2 og 1 time.

Efter generalforsamlingen vil der være lejlighed til selskabeligt samvær indtil omkring kl. 17.

Da klubben i denne forbindelse gerne vil byde på kaffe og lagkage, vil det være nødvendigt med tilmelding til generalforsamlingen.


 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:




Tysklandstur fra Sjælør


Mandag den 29. april 1996 kl. 11.30.


Vi starter med bus fra Sjælør station og kører i første omgang til Tappernøje. Her byder klubben på en kop kaffe og et stykke wienerbrød, inden turen fortsætter mod Gedser.
På færgen fra Gedser serveres omkring kl. 15 dagens varme ret med en øl eller en vand pr. deltager samt kaffe og kage.
Der er musik ombord på færgen.
Hjemkomst til Sjælør station forventes omkring kl. 22.

Deltagerpris: 50 kr. for alle.

Tilmelding bedes foretaget senest den 16. april.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 42 tilmeldte.





Tur til Køge og forbi Vallø Slot til Kratgård ved Ranesbanke


Onsdag den 29. maj 1996 kl. 10.00 (ved Køge station).


Turen til Køge kan klares med S-togs-linie E med afgang fra København H kl. 9.16, idet dog deltagere, som agter at påbegynde turen fra stationer mellem
København H og Sjælør eller mellem Sjælør og Ishøj skal benytte den forudgående S-togs-linie A med afgang fra København H kl. 9.06.


I Køge vil en guide vise os rundt og fortælle om de mange velbevarede gamle huse i byen.
I den efterfølgende frokostpause serveres på Torvecaféen 3 håndmadder med en øl eller en vand pr. deltager.
Efter frokostpausen fortsætter vi i bus forbi Vallø Slot til Kratgård ved Ranesbanke.
Her vil der blive serveret kaffe og kringle, medens guiden fortæller om egnen og slægten samt det kunsthåndværk, der udføres på stedet.


Tilbagekomst til Køge station forventes omkring kl. 16.30.

Deltagerpris: 100 kr. for medlemmer og 125 kr. for gæster.

Tilmelding bedes foretaget senest den 15. maj.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 39 tilmeldte.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Køge er en meget gammel by, en spændende by. Købstad siden 1288, Køge Kirke opført 1324, Kirkestræde 10 et hus fra 1600-tallet.
Efter en rundtur i byen og på museum gik vi til Torvecafeen, hvor de ventede os med 3 håndmadder, det var store håndmadder serveret med øl og vand.
Efter frokostpausen fortsatte vi i bus forbi Vallø Slot og til Kratgaardens Kunsthåndværk, hvor vi gik rundt og kikkede på håndlavede vaser, krukker og abstrakte skulpturer, alt sammen lavet af Birgit Larsen.
Efter vi havde gået rundt og kigget på alle de dejlige ting, som vi også kunne købe, gik vi ind i cafeteriet, hvor vi fik kaffe med hjemmelavet kringle.
Derefter gik turen igen til København, en dejlig tur.




Havnerundfart fra Nyhavn


Tirsdag den 18. juni 1996 kl. 10.15.


Vi mødes ved Mindeankeret ved Nyhavn og tager den store tur med guide gennem havnen og kanalerne.
På turen kommer vi til at passere Holmen, Den lille Havfrue, Skt. Albans Kirke, Langebro, Amalienborg Slot, Christianshavn, Vor Frelsers Kirke,
Langebro, Nationalmuseet, Gammel Strand, Christiansborg Slot, Holmens Kirke og Børsen.

Deltagerpris: 30 kr. for medlemmer og 40 kr. for gæster.

Vi prøver at finde et sted med rimelige priser (50 - 60 kr.), hvor vi kan gå hen for at få lidt at spise efter rundfarten.

Tilmelding bedes foretaget senest den 4. juni.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
På havnerundfart i regnvejr så det var paraplyernes dag. Men os fra Giro's Seniorklub er ikke så let at slå ud, så vi tog det med godt humør. Vi havde en god guide, så vi fik det hele med.
Derefter gik vi op gennem Strøget, hvor vi kiggede butikker. Så fortsatte turen til Krystalgade 9, hvor vi skulle spise. Vi skulle til Kartoffelkælderen, et meget gammelt hus ca. 200 år.
Der var dækket til os på 1. sal. Vi fik rejecocktail, wienerschnitzel og is.
Igen en god dag




Besøg i Domkirken og Vikingeskibshallen i Roskilde


Tirsdag den 3. september 1996 kl. 10.00 (ved Domkirken).


Roskilde Domkirke er byens største turistattraktion, og en rundvisning i den bliver samtidig en tur rundt i Danmarkshistorien.
Efter besøget i Domkirken går vi gennem Byparken til Vikingeskibshallen, hvor vi skal se årets særudstilling, Snekkehavne i Vikingetiden,
og afslutte dette besøg med en film.

Vi regner med at finde et sted i nærheden, hvor vi kan komme til at spise frokost til en rimelig pris (ca. 50 kr., ekskl. drikkevarer).

Deltagerpris for besøget i Domkirken og Vikingeskibshallen:
30 kr. for gæster (for medlemmer er rundvisningen gratis).

Tilmelding bedes foretaget senest den 16. august.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 44 deltagere.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Den 3/9 1996 var vi en tur til Roskilde Domkirke, hvor en guide viste os rundt og fortalte alt om hvor gammel kirken var, 800 år, og hvem der var begravet her.
Derefter fortsatte turen til vikingeskibene, hvor vi også fik fortalt en masse ting.
Dagen sluttede med, at vi gik ned i Skomagergade til Restaurant Shanghai, hvor vi fik: Oksekød med bambusskud, Stegte sprøde rejer.




Fortsættelse af Seniorbowling


Sidste år startede vi Seniorbowling i World Cup Hallen ved Rødovre Centrum.
Vi fortsætter i år samme sted med start torsdag den 19. september kl. 12.00.
Der bowles herefter alle torsdage kl. 12.00 - 13.00.

Deltagerpris: 25 kr. pr. gang.

Telefonisk tilmelding bedes foretaget senest den 2. september.


Referat:
Arrangementet er ikke omtalt på den efterfølgende generalforsamling.




En glad aften i Røde Kro Teater på Øresundsvej 4


Tirsdag den 22. oktober 1996 kl. 18.30 / kl. 20.00.


I Røde Kro Teater skal vi fra kl. 20.00 have rørt lattermusklerne under forestillingen "På Slap Line".

Røde Kro Teater er imidlertid et serveringsteater, så for dem, som måtte ønske at komme i den rette stemning ved at starte aftenen med at spise på stedet
allerede kl. 18.30, vil vi sørge for, at der bliver forudbestilt en dejlig teatertallerken med æg og rejer, dyrlægens natmad samt ost til en pris af 65 kr., ekskl. drikkevarer.


Deltagerpris for teaterforestillingen:
100 kr. for medlemmer, 120 kr. for gæster.

Tilmelding bedes foretaget senest den 16. august.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Der deltog 70-75 i arrangementet.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi samledes klokken 18.30 udenfor teatret, hvorefter vi gik ind i et lokale, hvor der var dækket op til os.
Efter vi havde hygget os, gik vi ind i teatret, hvor forestillingen begyndte. Det blev to timer med sjov og fest og masser af latter.
Så det var en god aften.




Bankospil i Høje Taastrup


Søndag den 3. november 1996 kl. 14.00

 

Giro's personaleforening afholder Bankospil søndag den 3. november kl. 14.00 i BG Bank's kantine i Høje Taastrup.

 

Alle Seniorklubbens medlemmer er velkomne, gerne med familie og venner.

 

Tilmelding er ikke nødvendig.



Julefrokost med julehygge


Onsdag den 27. november 1996 kl. 13.00

i Selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26.

 

Årets julefrokost med musikalsk underholdning og anden julehygge afholdes onsdag den 27. november kl. 13.00 i Selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26.
Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 18.00

 

Turen til Arnold Nielsens Boulevard vil kunne klares med buslinierne 16, 22, 132, 133, 200S og 650S.

 

Deltagerpris: 125 kr. (inkl. 2 øl + 2 snapse eller ½ fl. vin).

 

Arrangementet er primært for medlemmer. Gæster vil derfor kun kunne medtages i begrænset omfang, men naturligvis som nødvendig ledsagelse.

 

Tilmelding bedes foretaget senest den 8. november.

 


Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Der var ca. 120 deltagere.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Igen en vellykket julefest med masser af god mad og med musiker, der forstår at få os til at synge og danse.
Arneke sluttede af med at ønske os allesammen "Glædelig jul og godt nytår".

 



Besøg på Christiania


Tirsdag den 17. december 1996 kl. 12.00.


Vi mødes ved hovedindgangen i Prinsessegade til en rundvisning på området.
En stor del af rundvisningen kommer til at foregå i det fri, hvorfor det tilrådes at være iført praktisk tøj og fodtøj.
Efter rundvisningen kan det lokale julemarked besøges.


Deltagerpris:
20 kr. for gæster (for medlemmer er rundvisningen gratis).

Tilmelding bedes foretaget senest den 2. december.

 


Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 72 deltagere.