2005 arrangementer
Her er listen over vores arrangementer afholdt i 2005.
Ved at klikke på arrangementsnavnet i listen kommer du direkte til det sted på siden, hvor det pågældende arrangement er beskrevet.
Besøg på Politihistorisk Museum
Onsdag den 19. januar 2005 kl. 09.00 eller kl. 11.00
Tur på Politihistorisk Museum, Fælledvej 20.
Vi starter med brunch på Cafe Sebastopol, Sct. Hans Torv, kl. 9:00 eller kl. 11:00, hvorefter vi går over til museet.
Maks. antal personer 30 pr. gang.
Pris: 100 kr. for medlemmer, 175 kr. for gæster (max. 1)
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Deltagerbetalingen svarer til 60 deltagere i alt.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi mødte op på en græsk restaurant, hvor vi fik brunch, kaffe - brød - youghurt - æg - ost - skinke og til sidst varme pandekager. Derefter gik turen til Politi museet, hvor vi var i 2½ time, og en guide der rigtig kunne fortælle om politiets historie, meget interessant.
Det er godt at vi har vores klub for ellers havde vi ikke haft alle de gode oplevelser.
"Så længe mit hjerte slår" Røde Kro Teater
Fredag den 21. februar 2005, kl. 14.00
Succesen med John Mogensens sange er taget op igen og vi har reserveret 100 billetter til forestillingen "Så længe mit hjerte slår".
Pris: 100 kr. for alle
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi var i Røde Kro Teater til en forestilling med John Mogensens sange. Vi hørte alle hans sange og alle de andre der sang så vi alle nød det.
En John Mogensen som døde alt for tidligt.
Hyggedag på Arnold Nielsens Boulevard 26.
Mandag den 28. februar 2005, kl. 13.00
Vi starter med Dagens Ret, hvor der vil blive serveret Mørbradgryde.
Efter spisningen og hyggelig snak spiller vi Banko.
Der er 10 spil og efter det 5 holder vi kaffepause, hvorefter vi fortsætter med spillet, der slutter ca. kl. 17:00.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Igen en rigtig hyggedag med snak og spillelidenskab, og mange var heldige.
Forårets Overraskelse.
Søndag den 6. marts 2005, kl. 16.00
Forårets overraskelse er en teatertur for medlemmerne.
Vi skal i Det Nye Teater, hvor vi skal se forestillingen Skønheden og Udyret (Beauty and the Beast).
Billetten tilsendes alle medlemmer og er gratis.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi var i det Nye Teater for at se Skønheden og Udyret. En skøn oplevelse og tak til vores seniorklub, som havde givet os billetter som en gave, en dejlig overraskelse. Igen en fin dag.
Besøg i det nye Operahus på Holmen.
Fredag den 18. marts 2005 kl. 10.00
Besøg og rundvisning i det nye Operahus.
Man kan tage bus 66 fra Hovedbanegården ved Tivoli eller havnebus 901-902 fra Nyhavn.
Efter rundvisningen, som varer ca. 1,5 time, vil der være spisning på Den Sorte Diamant kl. 13.00.
DETTE ARRANGEMENT ER KUN FOR MEDLEMMER
Maks. antal personer 60
Pris incl. spisning 100 kr.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Det formodes at være overtegnet, da arrangementet blev gentaget i september. Regnskabet viser den samlede indtægt for begge.
Ordinær Generalforsamling
Tirsdag den 26 april kl. 14.OO
Ordinær generalforsamling i Tåstrup Kulturcenter, Poppel Allé 12.
Referat fra beretningen:
Der deltog ca. 69
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi hyggede os meget sammen og fik mange nye oplevelser at glæde os til. Sluttede med kaffe og en dejlig æblekage.
Bustur til Sønderjylland.
Mandag den 9. maj 2005 til fredag den 13. maj 2005.
Vi skal bo på et 4-stjernet hotel, Tønderhus, med halvpension.
Vi starter fra Sjælør Station den 9. maj kl. 07.30.
Vi kører til Koldinghus, hvor der er mulighed for at besøge den gamle ruin.
Herfra går turen til Skamlingsbanken, hvor vi spiser frokost.
Vi ankommer til Tønder sidst på eftermiddagen.
2. dag
Udflugt til Frøslevlejren og til Dybbøl. Efter frokost går turen til Gråsten.
3. dag
Udflugt til Højer sluse og Rudbøl. I Tyskland er der mulighed for at se Nolde Museet, eller handle hos den lokale købmand.
Husk pas.
4. dag
Udflugt til Ribe, evt. et kig på Domkirken, derefter kører vi til Rømø.
5. dag
Kl. 10:00 forlader vi hotellet.
Turen går til Christiansfeld, hvor der er mulighed for at købe honningkager og se på Brødremenighedens kirkegård.
Derefter går det hjem til Sjælør Station, hvor vi ankommer ca. kl. 18:00
Betaling kan ske over 3 gange. 1. feb., 1. marts og 1. april
Turen blev aflyst, idet der også var arrangeret tur til Polen i maj og til Bulgarien i juni.
Turen blev i stedet udsat til 2006.
Tur til Polen.
Mandag den 23. maj 2005 til søndag den 29. maj 2005
Så tager vi til Polen igen. Denne gang går turen til Krakow.
Vi sejler fra København til Swinoujscie og rejser derfra med eksprestog til Krakow.
I prisen inkluderes der 4 overnatninger på Hotel Batory, 4 x morgenmad, 4 x middag + 1 x madpakke til togrejsen.
Vi har personlig guide med på hele turen, Jan, og alle deltagere vil få tilsendt nærmere besked om turen.
Betaling kan ske over 3 gange. 1. januar, 1. februar og 1. marts
Referat fra beretningen:
Der foreliger ingen omtale af turen på den følgende generalforsamling.
I følge rejsearrangøren deltog 31.
Noter fra deltagere på turen
D.24.05.
Munterhed over de mange trapper:
"Trappe op og trappe ned,
hopped alle men ikke som en ged".
Mødet med guiden i Krakow: Hurra han talte dansk var søn af Vindroses ejer.
Middag på hotellet (kl.22.15): Tre retter fin mad som var næsten mere end vi kunne spise så trætte var vi, det var synd for hotellet, men mon ikke godt de forstod det.
D.26.05.
Besøg i saltminen: Det var en stor oplevelse.
Frokost i underjordisk saltkammer: Var på landevejskro i stedet, det var meget smukt og hyggeligt med skønt vejr, bare ca. 30 gr.
D.27.05.
Med taxier til Wawel-slot (ca. 15 zl): Vi fleste gik en pæn lang tur men dejlig, slottet er smukt også domkirken. Frokosten blev på egen hånd.
Herunder findes tre informationsbreve til deltagerne om turen
Tur til Bulgarien
Tirsdag den 7. juni 2005 til tirsdag den 14. juni 2005
Efter utallige opfordringer gentager vi turen fra sidste år.
Vi flyver med Mærsk Air (røgfri) fra Kastrup tirsdag den 7. juni kl. 07:45 og kommer hjem igen tirsdag den 14. juni kl. 22:50.
Vi skal bo på Hotel Iskar med halvpension.
Vi har skandinavisk rejselederservice og der bliver serveret mad ombord på flyet.
I prisen inkluderer der 3 udflugter.
Betaling kan ske over 3 gange. 1. marts, 1. april og 1. maj.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detalieret omtale af arrangementet. Det er ikke muligt at udlede antal deltagere udfra regnskabet.
Referat:
Der er ikke udarbejdet et egentligt referat fra turen, og der foreligger ingen noter fra deltagere.
Besøg i det nye Operahus på Holmen
Fredag den 2. september 2005 kl. 09:30
Kun for medlemmer.
Man kan tage bus 66 fra Hovedbanegården ved Tivoli eller havnebus 901-902 fra Nyhavn.
Efter rundvisningen som varer ca. 1 time vil der være spisning på Den Sorte Diamant kl. 12.00.
Dette arrangement er kun for medlemmer.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Arrangementet var en gentagelse fra forårsprogrammet, som formodentlig var overtegnet. Regnskabet viser den samlede indtægt for begge og svarer til ialt 146 deltagere.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Den 2/9 2005. Igen en stor oplevelse, vi har set mange ting, men det her slår alt. Alene udsigten til vand meget smukt. Efter operaen tog vi med havnebussen til Den Sorte Diamant, hvor vi fik et dejligt måltid med vin, oksekød med mange lækre sager til. Derefter is med kage og kaffe.
Løvfalds tur.
Torsdag den 22. september 2005 kl. 08:00
Afgang fra Sjælør Station og hjemkomst ca. kl. 18:00
Bussen kører os til Knuthenborg hvor vi får rundvisning i dyreparken med guide som tager ca. 5 kvarter.
Efter rundvisningen skal vi have noget at spise og vi er hjemme igen ca. kl. 18:00 på Sjælør.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Der har tilsyneladende været meget stor tilslutning til denne tur, formentlig ca. 100-120 deltagere, det er svært at udrede fra regnskabet, da prisen var forskellig for medlemmer og gæster.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi var på en dejlig tur til Knuthenborg. Vi så mange vilde dyr, som gik frit omkring, fugle, blomster over alt, et paradis.
Scrapbogen indeholder billeder og udklip fra Restaurant Skaanings Gård i Maribo, så frokosten er formentlig indtaget der.
Arbejdermuseet
Besøg på Arbejdermuseet Rømersgade 22.
Onsdag den 16. november 2005 kl. 10:00 og kl. 12:00
Der vil være rundvisning med guide hvor vi skal høre om arbejderfamilien i 1950 erne.
Man kan på egen hånd se særudstillingen Børnearbejde - Arbejderbørn.
Efter rundvisningen slutter vi af med spisning i Cafe & Ølhalle som ligger i kælderen ved Arbejdermuseet.
Maks. antal personer: 40 kl. 10:00 og 20 kl. 12:00
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Iflg. regnskabet deltog ca. 80.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Det var meget spændende at se de gamle ting fra 50 og 60 det er jo noget vi selv har oplevet. Efter besøget på Arbejdermuseet gik vi på Restaurant Vallhall, hvor vi fik oksesteg med mange gode ting til, derefter stegte æbler med flødeskum, det smagte godt.
Julefrokost
Julefrokost med julehygge i Tåstrup Kulturcenter, Poppel Allé 12.
Fredag den 2. december 2005 kl. 13:00.
Prisen er inklusiv spisning, 2 øl eller vand, og 2 snapse.
Referat fra beretningen:
Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Iflg. regnskabet deltog ca. 140.
Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Så var vi til en dejlig julefrokost igen. Alt var meget godt tilrettelagt, god mad, fin musik og snakken gik livligt og dansegulvet blev godt brugt.
Glædelig Jul 2005